Et møde i kælderen - Mercy

Dybt nede i slottets kælder var Moira i gang med at arbejde. Gabriel var kommet forbi til endnu en session og Moira var straks gået i gang med at teste nye teorier om, hvad der kunne stabilisere hans tilstand. Hun havde masser af teorier, men for få svar og for få test-personer ... det hele havde gået meget hurtigere, hvis der havde været ti mere som prinsen. Nå, man måtte vel nøjes.

Som alt andet i hendes indgreb, var de nye test og undersøgelser smertefulde, og selvom hun havde givet sin patient et stykke læder at bide ned i, genlød hans skrig stadig i slottets krypt, når det blev for meget at bære. Det var en af fordelene ved at arbejde her nede, ingen vidner.

Da den nye behandling var færdig, viftede Moira prinsen væk, "Rapporter ændringerne til mig, senest om to døgn" sagde hun efter prisen, der ikke virkede til at kunne komme ud af hendes selskab hurtigt nok. Hun smilte lidt, hun havde den effekt på nogen folk.

Angela havde gået og tænkt på Moira siden deres sidste møde... hendes aura kunne hele tiden mærkes på slottet, en konstant reminder om at hun var der. Da Angela havde været til de møder der skulle ordenes og havde talt med Jack og Reinhardt, havde hun besluttet sig for at gøre noget ved det og opsøge den mystiske kvinde, fuldt påklædt for en gangs skyld.

Hun fandt kælderdøren og gik lydløst ned. Hun rynkede brynene lidt, her kunne ikke være behageligt at bruge mange timer på arbejde... men det var måske for meget for langt at hun havde et studyroom ovenpå, på trods af hvor mange værelser slottet virkede til at havde, og arbejdede hun ikke for ko- en skrig skar igennem halvmørket og Angela spærrede øjnene op. Hvad var det?

Hun fortsatte med hastige skridt ned af trappen, hun havde hørt nogen skrige, i smerte. Hun var sikker, hun havde hørt den slags skrig oftere end hun kunne tælle, alvorlige smerte!

Moira vaskede sine hænder i et lille basin hun havde stående til formålet og tog en flaske frisk-tappet blod frem. I det mindste var prisen ikke skabet med at give hende prøver. Hun gik over til sit arbejdbord med flasken.

Angela åbnede døren ind til Moira og så sig omkring!.. hendes blik fikserede hurtigt på flasken i Moiras hænder, blod, ingen tvivl, og så så hun sig omkring efter den tilskadekomne.

Moira havde ikke rigtig fokus på sine omgivelser .. hun nynnede lidt og hældte noget af blodet over i en anden bryg og gav sig til at røre rundt .. snart begyndte det at ryge kræftigt sort fra gryden

Angela kunne ikke se vedkomne der var kommet tilskade.... hun så hurtigt over på Moira og rynkede brynene.. hvad foregik der "hvor er han?" forlangte hun

Moira fik et chok og drejede hurtigt om mod Angela, "... Ziegler"

Angela så skeptisk på Moira og gik igennem hendes lokale.. hun så mere skeptisk ned på tegnet på gulvet.... "jeg hørte nogen skrige" sagde hun bestemt "i smerter, jeg kunne mærke det"

Moira blinkede, "Oh .." hun rømmede sig lidt, "... De har nok hørt forkert"

"Jeg kunne mærke det" gentog hun bestemt og så sig omkring "..."

Moira fulgte hendes blik, "Ah .. han er ikke her" sagde hun, "Måske De hørte nogen fra fangekælderen?"

"..." Angela så skeptisk på hende..... men begyndte så at gå imod fangekælderen -_o

Moira tøvede, satte låget på det resterende blod, og fulgte efter hende ...

Angela åbnede døren til fangekælderen og gik ind -.o

Moira gik lidt interesseret med ... der var ikke nogen tilskadekomne, men de fanger der var, virkede ret bange for Moira ....

Angela lod blikket glide over folkene der inde... hun skævede kort mod Moira og så tilbage mod fangerne.. hun gik over til den nærmeste "jeg hørte et skrig" informerede hun manden (eller kvinden) bag trammerne.

Manden kastede et skræ,t blik på Moira og så så mod Angela .. "... hvad vi De?" spurgte han, på vagt og tydeligvis ikke tryg

Moira sukkede irriteret

"Var der nogen her inde fra der skreg? Er nogen af jer tilskadekomne?" spurgte hun og lod blikket glide over manden

Manden skævede igen mod Mora, "Vi har det fint." sagde han hurtigt og bestemt, "I kan godt opgive det!"

Angela rynkede brynene.. og så imod Moira "hvad har De gjort ved dem?" spurgte hun skeptisk

Moira sukkede lidt irriteret, "Jeg har intet gjort dem"

"Hun får folk til at forsvinde, gør hun!" udbrød manden, "Vi skal ikke have noget med det at gøre!"

"Forsvinde?" spurgte Angela og fik en underlig følelse i brystet. Hun vendte sig imod manden "hvordan forsvinde?"

Manden tøvede, ".. der er ingen der ved, hvad der sker" sagde han skræmt

Moira sukkede opgivende, "Der er ikke nogen der ikke er fulgt med frivilligt"

"Men forsvundet er de?" Angela så på Moira med rynkede bryn?

Fangen kneb øjnene sammen, ".. vi ved godt, hvad rygterne siger" e.e

Moira vendte øjne a fangen og rynkede brynen lidt, "Det var beklageligt"