Dommens dag... - Alle (næsten da)

Der var blevet gjort ekstra ud af slottet den seneste uge. I dag havde der været stres fra solen stod op. Kongen og dronningen havde personligt set til i krogene, tilsmagt menuen og gået og rettet hist og her. Alt skulle være perfekt. Kronprinsen fra Doriath‎ skulle komme i dag og han kom med et lille selskab af folk. Hele kongeriget snakkede om at prinsessen nok snart skulle giftes, for Prins Morrison ville være et godt parti. Ikke nok med at Doriath var et stærkt kongerige, rigt på resurser og i alliance med elverfolket, det rygtedes også at Prins Morrison var en smuk mand.

Alle ud over Olivia that is. Olivia havde brugt hele dagen på at stikke af. Hun var blevet i badet og skruppet af sin mor, hvilket hun jo ellers mente at være godt for gammel til. Hun var blevet kommet i en for fornem kjole, med for lidt plads til at trække vejret, hendes hår var blevet sat, hun havde fået en krone på hovedet og hun havde været under konstant overvågning fra hun kom i tøjet til nu, hvor hornet havde lydt og herskabet var på vej ind….

Påklædning og hår:

Zarya stod ret bag Sombra. Hendes ansigt var lagt i alvorlige og overvågne folder, og hendes opmærksomhed ligedelt mellem prinsessen og hendes omgivelser. Prinsen og hans gruppe ville snart være her, og Zarya agtede ikke at være uopmærksom et sekund. Et sekund var nemlig alt der skulle til for et vellykket forsøg på Prinsesse Som- Olivia, eller for at prisessen for evigt udrydde enhver chance for høflig omgang med den fremmede prins. ... det var nok den største risiko.

I dag havde været en prøvende dag. Det havde ikke været et øjebliks pause fra at holde øje med prisessen. Ikke at der normalt var mange pauser, men i dag havde været ekstra slem. Det værste ved det hele var, at Zarya faktisk ikke var meget mere begejstret for arrangementet end den unge prinsesse. Hvad vidste man om denne Morrison? Udover at han var pæn, men en slet mand kunne sagtens være pæn .. hun rynkede brynene, det var ikke hendes plads at gøre sig tanker om de kongeliges ægteskaber.

Hun så igen på Sombra og overvejede om det ville være mest upassende at lægge en hånd på hendes skulder eller risikere endnu et flugtfirsøg.

Jack tog en dyb indånding. Nu var der ankommet. Det havde været lidt af en rejse, men ikke længere end hvad der havde været til at holde ud. Været til at holde ud hvis han ikke havde følt sig så nervøs at han havde været i et konstant stadige af syg hvor hans mave ikke ville være rolig. Han rettede en enkelt gang på sine klæder og så imod Angela og Reinhardt ”hvordan ser jeg ud?” mumlede han lavmeldt. Nu skulle han ind og møde sin fremtidige kone … han mærkede endnu et hop i maven, han havde ikke lyst til at være her. Han trådte ind i tronsalen med sine folk på hver side og efter sig!

Påklædning:

Gabriel var lige så utilfreds som Sombra, hvis ikke mere. Han havde, flere gange, diskuteret sagden med sine forældre. Sombra var for ung til at blive gift, og da især med en fremmede prins fra et andet land. Men hans protester var faldet for døve øre, så her stod han nu, med et meget utilfredst scowl på ansigtet og hænderne hårdt knyttet. Havde han kunne havde han aflyst det hele.

Døren gik op og Gabriel skulede mod prisen og hans folk. Han kneb øjnene lidt sammen, nu håbede manden forhåbentligt ikke at hans skønhed ville få dem til at se igennem fingrene med hans fejl? .. Ikke at Gabriel kendte dem, men manden der ville stjæle hans søster, havde garanteret en hel del.

Hanzo rettede ryggen mere end den allerede var, da porten gik op og prinsessens fremtidige mand trådte ind. Han vurderede ham og hans folk. Han så kort i mængden efter den omtalte elver og konkluderede at den enten ikke var der, eller var gemt under rustningen på den ene bodyguard. Han overvejede kort om de nu også havde kontakter med elverfolket eller om det bare var rygter for at virke stærkere end de var. Der var i hvert fald ingen i prins Morrisons selskab han ville have et problem med at nedlægge hvis kongen fik brug for det.

Lena stod spændt op af væggen bag ved Sombra, nu var det nu! Prinsessens fremtidige mand kom! Det var selvfølgelig trist at prinsessen ikke selv virkede så begejstret, men måske når hendes øjne faldt på ham, hun ville blive ramt af sand kærlighed? Man kunne aldrig vide.

Dørene gik op og Lena strakta hals for at kunne se ordentligt, det var altså alt for spændende. Hun slap at uvilligt gisp hvor så de imponerende og fine ud alle sammen! Hun var sikker på, at hvis hun havde kunne stjæle bare et ærme af prisens tøj, hun ville kunne spise godt i en uge, hvis ikke to ... og sværdet, der ville da være til en måned! .. hvis det da ikke var for let genkendeligt til at kunne sælges nemt .. hun rødmede svagt, fy Lena ...

”You look great” forsikrede Angela med et varmt smil inden hun trådte med Jack ind i tronsalen. Hun lod opmærksomt sit blik glide over folkene, prinsessen og prinsen var lette at identificere og kongen og dronningen lige ledes. Hun så rundt på de forskellige vagter, alt virkede i orden. Hun holdt alligevel et ekstra øje med at der ikke var nogen der forsøgte på et baghold.

Reinhardt klappede Jack hårdt i ryggen, "De ser godt ud, Deres højhed" forsikrede han buldrende, "Ingen ville kunne stå for Dem!" fortsatte han højlydt, Reinhardt gjorde sig ikke i indestemmer. Og hvorfor skulle man også dæmpe sig, når det nu var sådan en glædens dag? Det skulle man ikke! Prins Jack skulle giftes! Og han havde hørt med en skøn kvinde! Han smilte stort og gik med sikre skridt ind sammen med Jack.

Genji stod i stilhed et par skridt bag Jack. -han var klar til at springe til, hvis der skulle gå noget galt, men havde ellers ikke tænkt sig at deltage eller blande sig. Som Jack, havde han ikke haft meget ro på rejsen, men i modsætning til prinsen var det ikke prinsessen der var skyld i hans usikkerhed, det var Hanzo. En af den kongelige families mænd, og Genjis bror. Det ville blive første gang han så ham, siden deres kamp.

Genji tog et beroligende åndedrag og trådte ind efter de andre, mens han lod blikket glide over folkene, på udkig efter et velkendt ansigt. Da han endelig fandt det, var det som at få et fysisk spark i brystet. Der var Hanzo.

Sombra så på folkene der kom ind og lod blikket hvile på Jack. Hun sukkede svagt. Han lignede den kedeligste fyr i verden. Hun gjorde ikke meget for at skjule at hun var uimponeret og lagde armene over kors. This was going to be a real drag.

Zarya så på prinsessen og sukkede svagt, "Manere" påmindede hun lavmeldt ... Havde hun vidts opgaven som livvagt indeholdt så meget opdragelse .. havde hun nok stadig sagt ja. Men lod ikke den slags mulighed gå forbi en.

Hun så opmærksomt og mistroisk mod de fremmede, bevæbnet og i stort antal. Hvis dette var en fjendtlig aktion, ville de kunne cripple hele kongeriget med et slag her.

Jack prøvede ikke at tabe fodfæste da han fik en venligt dunk i ryggen fra Reinhardt. Han sendte ham og Angela et smil før han gik helt ind... imod prinsessen, som jo ikke så rigtigt glad ud for at se ham. Han gik hen til hende og bukkede dybt "en fornøjelse endelig at møde Dem frøken Olivia" sagde han og rettede sig op "De er endnu smukkere end rygtet har ladet fortælle"

Gabriel skulede ondt til manden, der uden skam overgloede hans søster. Han lod blikket glide over ham, og hans ansigt fortalte tydeligt, at han ikke brød sig om, hvad han så. Der skulle mere til end en smuk mand, for at vinde ham over.

Hanzo holdt kort øje med prinsen og prinsessens interaktion, men vendte så blikket imod hans selskab. Den højlydte mand var stor og kunne blive et problem. Kvinden var udstyret med en stav, der også kunne volde skade. Han var ledsaget af en ridder der bar et sværd, ikke noget han ikke kunne besejre.

Lena så nysgerrigt på prinsessen .. altå, meget struck af true love så hun nu ikke ud, prinsen var da ellers charmerende nok. Hun tog sig selv i at scanne ham for lommer og løsthængende punge eller lignende ... gamle vaner var svære at komme af med

Angela kom sit ansigt i neutrale folder. Det var jo ikke en rigtig varm velkomst. Både prinsen og prinsessen kunne ikke se mere utilfredse ud hvis de forsøgte. Hun så kort mod Jack, staklen havde været nervøs hele vejen her over. Hun havde ikke regnet med hans bekymringer havde været begrundet.

Reinhardt så rundt med et varmt smil, sikke dog en hyggelig forsamling! Han så på Jack og sendte ham et opmuntrende smil og et blink, han klarede det jo glimrende, slet ingen grund til at være nervøs! Men det havde Reinhardt også godt vidst

Genji prøvede at samle sig, det burde ikke ramme ham så hårdt ... han havde jo vidst, hvad der ventede ham .. men .. det var noget andet at se det med sin egne øjne. Han brugte tiden til at studere hvad han kunne se af sin bror .. han havde ikke ændret sig, stadig lige smuk og stolt at se på. Genji sank en klump, og alvorlig og pligtopfyldende ...

"Og du er ikke så høj eller muskuløs som rygtet havde ladet fortælle" sagde Sombra og rystede på hovedet

Kongen rømmede sig bag hende "Olivia."

Zarya fik et strengt udtryk i ansigtet, "Prinsesse" sagde hun lavmeldt og irettesættende, hvad var det for en måde at tale til en anden kongelig? Og så oven i købet sin fremtidige mand

Jack blinkede med øjnene og kom til at grine lidt nervøst... this girl. Hun virkede jo mindre glad for ham end omvendt. På en eller anden måde var det en beroligende tanke. Han rømmede sig og sendte hende et smil "jeg beklager hvis De er skuffet Deres højhed" sagde han "jeg håber at mine andre egenskaber vil gøre op for de mangler De finder"

Gabriel syntes, i modsætning til sin humorforladte far, at Sombra var meget underholdende. For første gang hele dagen kom han til at smil, selvom han jo nok måtte give sin søster uret, rent fysisk var der intet at udsætte på manden. Det varmede også hans hjerte lidt, at Sombra var lige så lidt begejstret som han, selvom det selvfølgelig også gjorde det værre.

"Måske De skulle vente med bejleriet, til et mere passende tidspunkt, deres højhed?" spurgte han, med en snert af sarkasme i stemmen

Hanzo holdt et suk tilbage. Prinsessens mund kunne jo fornærme et helt kongerige. Det ville ikke overraske ham hvis det lykkedes hende enehandigt at få ødelagt denne forhandling inden dagen var omme.

Lena dækkede hurtigt sin mund med hånden for at skjule sit fnis ... ok ok, ikke nogen stor kærlighed. Hun så nysgerrigt på prisen og kom til at smile, da han ellers virkede til at tage det pænt ... faktisk virkede han jo meget mere høflig en prisessen og hendes bror .. altså, ikke at Lena ville tænke noget negativt om nogen .. men ..

Angela kunne ikke stoppe sig selv fra at hæve et øjenbryn. Især da prinsen valgte at støtte sin søster. I det mindste virkede kongen uenig med samtalens drejning. Nå.. Jack kunne jo nok vende pigen, han var en venlig mand og ingen der kendte ham længe kunne synes dårligt om ham.